[1] Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
[2] Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
[3] HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
[4] Doven hånd skaber fattigdom, flitteges hånd gør rig.
[5] En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
[6] Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
[7] Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
[8] Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
[9] Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
[10] Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
[11] Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
[12] Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
[13] På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
[14] De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
[15] Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
[16] Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
[17] At vogte påTugt erVej tiILivet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
[18] Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
[19] Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
[20] Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
[21] Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
[22] HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
[23] For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
[24] Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
[25] Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
[26] Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
[27] HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
[28] Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
[29] For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
[30] Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
[31] Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
[32] Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.