[1] Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
[2] Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
[3] Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
[4] Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
[5] Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
[6] Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
[7] Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
[8] Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
[9] Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
[10] Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
[11] Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
[12] Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
[13] Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
[14] Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
[15] Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
[16] Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
[17] Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
[18] Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
[19] At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
[20] De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
[21] Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
[22] Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
[23] Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
[24] En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
[25] Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
[26] Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
[27] Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
[28] Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
[29] Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
[30] Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
[31] En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.