[1] Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
[2] En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
[3] Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
[4] Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
[5] Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
[6] Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
[7] Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
[8] Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
[9] Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
[10] Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
[11] Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
[12] Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
[13] Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
[14] Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
[15] I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
[16] At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
[17] De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
[18] Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
[19] Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
[20] Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
[21] Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
[22] Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
[23] Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
[24] Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
[25] Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
[26] En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
[27] En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
[28] Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
[29] Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
[30] Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
[31] Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
[32] Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
[33] I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.