Skip to content
Opens in a new window

[1] Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

[2] Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

[3] Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.

[4] Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

[5] Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

[6] Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

[7] Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.

[8] Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

[9] Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.

[10] Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

[11] Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

[12] Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

[13] Den lade siger: “Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!”

[14] Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.

[15] Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.

[16] Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

[17] Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

[18] Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

[19] er den, der sviger sin Næste og siger: “Jeg spøger jo kun.”

[20] Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

[21] Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

[22] Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

[23] Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

[24] Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

[25] gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

[26] Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

[27] I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

[28] Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

Ordsprogene — Chapters