[1] Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
[2] er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
[3] gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
[4] und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
[5] red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
[6] Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
[7] Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
[8] sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
[9] Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
[10] Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
[11] som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
[12] En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
[13] som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
[14] som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
[15] derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
[16] Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
[17] Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
[18] et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
[19] falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
[20] Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
[21] bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
[22] på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
[23] thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
[24] for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
[25] Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
[26] Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
[27] Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
[28] Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
[29] Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
[30] Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
[31] Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
[32] Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
[33] han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
[34] Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
[35] ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.