[1] Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,
[2] idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
[3] ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
[4] søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
[5] da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
[6] Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
[7] Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
[8] idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
[9] Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
[10] Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
[11] Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -
[12] idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -
[13] som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.
[14] som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
[15] de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
[16] idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
[17] der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
[18] thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
[19] tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier
[20] at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
[21] thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
[22] men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.