[1] Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld
[2] Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
[3] Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.
[4] Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
[5] På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.
[6] Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
[7] Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.
[8] Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.
[9] Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
[10] Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.
[11] HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.
[12] HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
[13] Den lade siger: “En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet.”
[14] Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.
[15] Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.
[16] Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -
[17] Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
[18] Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.
[19] For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
[20] Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab
[21] for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.
[22] Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
[23] thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
[24] Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,
[25] at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
[26] Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!
[27] Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
[28] Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
[29] Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.