[1] Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
[2] thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
[3] Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
[4] Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
[5] Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
[6] Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
[7] Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
[8] Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
[9] at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: “Hvo er HERREN?” eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
[10] Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
[11] Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
[12] en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
[13] en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
[14] en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
[15] Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
[16] Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.
[17] Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
[18] Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
[19] Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
[20] Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: “Jeg har ikke gjort noget ondt!”
[21] Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
[22] En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
[23] en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
[24] Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
[25] Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
[26] Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
[27] Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
[28] Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
[29] Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
[30] Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
[31] en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
[32] Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
[33] Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.