Skip to content
Opens in a new window

[1] Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.

[2] Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.

[3] Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.

[4] Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?

[5] Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.

[6] Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.

[7] Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.

[8] Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:

[9] Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.

[10] Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.

[11] Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.

[12] Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,

[13] Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

[14] Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.

[15] Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;

[16] den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.

[17] Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.

[18] Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.

[19] Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.

[20] Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes.

[21] Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.

[22] Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.

[23] Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;

[24] thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;

[25] er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,

[26] da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,

[27] Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.

Ordsprogene — Chapters