[1] Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
[2] Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
[3] Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
[4] Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;
[5] når gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
[6] Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;
[7] det er bedre, du får Bud: “Kom heropl” end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
[8] skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?
[9] Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed
[10] thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
[11] Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
[12] En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
[13] Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
[14] Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
[15] Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
[16] Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
[17] Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.
[18] Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
[19] Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.
[20] Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.
[21] Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
[22] da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
[23] Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
[24] Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
[25] Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
[26] Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.
[27] Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.
[28] Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.