Skip to content
Opens in a new window

[1] Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

[2] Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

[3] Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

[4] Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

[5] Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

[6] De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

[7] Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

[8] Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

[9] Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

[10] Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

[11] Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

[12] Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

[13] Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

[14] At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

[15] At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

[16] Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

[17] Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

[18] Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

[19] Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

[20] Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

[21] Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

[22] Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

[23] Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

[24] Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

[25] Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

[26] At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

[27] Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

[28] Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

Ordsprogene — Chapters