[1] Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
[2] Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
[3] En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
[4] Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
[5] Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
[6] Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
[7] Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
[8] Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
[9] Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
[10] Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
[11] Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
[12] Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
[13] At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
[14] Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
[15] En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
[16] Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
[17] Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
[18] Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
[19] Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
[20] Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
[21] At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
[22] Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
[23] Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
[24] Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
[25] Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
[26] Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
[27] Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
[28] Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.