[1] Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
[2] thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.
[3] Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
[4] ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
[5] Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
[6] Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.
[7] Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.
[8] Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
[9] Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
[10] Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
[11] Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
[12] Siger du: “Se, jeg vidste det ikke” - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
[13] Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
[14] vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
[15] Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
[16] thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.
[17] Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
[18] at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
[19] Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
[20] thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.
[21] Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
[22] thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
[23] Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
[24] Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
[25] men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
[26] Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
[27] Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!
[28] Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
[29] sig ikke: “Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.”
[30] Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;
[31] se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.
[32] Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:
[33] Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
[34] Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.