[1] Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
[2] At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
[3] Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
[4] Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
[5] Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
[6] Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
[7] Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
[8] Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
[9] Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
[10] Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
[11] Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
[12] Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
[13] Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
[14] Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
[15] Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
[16] Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
[17] Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
[18] Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
[19] Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
[20] Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
[21] I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
[22] Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
[23] HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
[24] Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
[25] Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
[26] Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
[27] Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
[28] Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
[29] Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.