[1] Hvem kommer der fra Edom, i Højrøde Klæder fra Bozra, han i det bølgende Klædebon, stolt i sin vældige Kraft?”Det er mig, som taler i Retfærd, vældig til at frelse!”
[2] Hvorfor er dit Klædebon rødt, dine Klæder som en Persetræders?
[3] “Jeg trådte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med mig; jeg trådte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da sprøjted deres Blod på mine Klæder, jeg tilsøled hele min Klædning.
[4] Thi til Hævnens Dag stod min Hu, mit Genløsningsår var kommet.
[5] Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod mig bi. Da kom min Arm mig til Hjælp, og min Harme, den stod mig bi;
[6] jeg søndertrådte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem, deres Blod lod jeg strømme til Jorden.”
[7] Jeg vil synge om HERRENs Nåde, kvæde hans Pris, efter alt, hvad HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin Miskundhed, sin Nådes Fylde.
[8] Han sagde: “De er jo mit Folk, de er Børn, som ej sviger.” Og en Frelser blev han for dem
[9] i al deres Trængsel; intet Bud, ingen Engel, hans Åsyn frelste dem. I sin Kærlighed og Skånsel genløste han dem, han løfted og bar dem alle Fortidens Dage.
[10] Men de stred imod og bedrøved hans hellige Ånd; så blev han deres Fjende, han kæmped imod dem.
[11] Da tænkte hans Folk på gamle Dage, på Moses: “Hvor er han, som drog sit Småkvægs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sin hellige Ånd i hans Hjerte,
[12] lod vandre sin herlige Arm ved Moses’s højre, kløvede Vandet for dem og vandt et evigt Navn,
[13] førte dem gennem Dybet som en Hest på Steppen?
[14] Som Kvæg, der går ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledte HERRENs Ånd. Således ledte du dit Folk for at vinde dig et herligt Navn.”
[15] Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig! Hvor er din Nidkærhed og Vælde, dit svulmende Hjerte, din Medynk? Hold dig ikke tilbage,
[16] du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, “vor Genløser” hed du fra Evighed.
[17] Hvi leder du os vild fra dine Veje, HERRE, forhærder vort Hjerte mod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din Arvelods Stammers Skyld!
[18] Hvi har gudløse trådt i din Helligdom, vore Fjender nedtrampet dit Tempel?
[19] Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej er nævnt.