[1] Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENs Navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -
[2] fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:
[3] Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.
[4] Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbånd, din Pande af Kobber.
[5] Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: “Det gjorde mit Billede, mit skårne og støbte bød det.”
[6] Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;
[7] nu skabes det, ikke før,før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: “Jeg vidste det.”
[8] Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du “Frafalden”;
[9] for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skåne, ej udrydde dig.
[10] Se, jeg smelted dig Sølv blev det ikke prøved dig i Lidelsens Ovn.
[11] For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.
[12] Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste.
[13] Min Hånd har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; så såre jeg kalder på dem, møder de alle frem.
[14] Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje på Babel og Kaldæernes Æt.
[15] Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.
[16] Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Ånd.
[17] Så siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du skal gå.
[18] Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,
[19] da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Åsyn.
[20] Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: “HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,
[21] lod dem gå gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, så Vand strømmed ud.”
[22] De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.