[1] Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere;
[2] det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner.
[3] Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.
[4] Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.
[5] Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt.
[6] Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes.
[7] Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;
[8] Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.
[9] De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.
[10] Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.
[11] Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.
[12] I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.
[13] Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet:
[14] Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, råber fra Vesten:
[15] “Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!”
[16] Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: “Hil den retfærdige!” Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,
[17] Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden!
[18] Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler.
[19] Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;
[20] Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke.
[21] På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden.
[22] De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter.
[23] Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.