[1] Et Udsagn om Havørknen. Som hvirvlende Storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra Ørkenen, det grufulde Land
[2] Så svart et Syn blev mig meldt: “Ransmænd raner, Hærmænd hærger! Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk gør jeg Ende på!”
[3] Derfor fyldes mine Lænder af Skælven, jeg gribes af Veer som, fødende Kvinde, døv af Svimmelhed, blind af Skræk,
[4] mit Hjerte forvirres, Gru falder på mig; Skumringen, jeg elsker, bliver mig til Angst.
[5] Bordet dækkes, Hynder bredes, man spiser og drikker, “Op I Fyrster, salv eders Skjolde!”
[6] Thi så sagde Herren til mig: “Gå hen og stil Vægteren ud! Hvad han får at se, skal han melde.
[7] Og ser han Ryttere, et Par komme ridende, en Rytter på Æsel, en Rytter på Kamel, da skal han lytte, ja lytte spændt!”
[8] Og han råbte: “Se, o Herre, på Varden står jeg bestandig, Dagen lang, og på min Vagtpost står jeg trolig
[9] Nat efter Nat!” Men se, da kom der ridende Mænd, et Par kom ridende; de råbte: “Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets Guder i Støvet!”
[10] Mit knuste, mit tærskede Folk! Hvad jeg, har hørt fra Hærskarers HERRE, fra Israels Gud, det melder jeg eder.
[11] Et Udsagn om Duma. Der råbes til mig fra Se’ir: “Vægter, hvordan skrider Natten, Vægter, hvordan skrider Natten?”
[12] Vægteren svarer: “Morgen kommer, men også Nat! Vil I spørge, så spørg! Kom kun igen!”
[13] Et Udsagn: “I Ødemarken”. Søg Nattely i Ødemarkens Krat, I Dedans Karavaner!
[14] Bring de tørstige Vand i Møde, I, som bor i Temas Land, mød de flyende med Brød!
[15] Thi de er på Flugt for Sværd, på Flugt for det dragne Sværd, på Flugt for den spændte Bue, på Flugt for Krigens Tynge.
[16] Thi så sagde Herren til mig:”Et År endnu, som Daglejeren regner Året, og det er ude med al Kedars Herlighed.
[17] Resten af Kedars Heltes Buer skal være ringe, så sandt HERREN, Israels Gud, har talet.”