[1] Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.
[2] Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: “Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.”
[3] Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: “Denne taler bespotteligt.”
[4] Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: “Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?
[5] Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå?
[6] Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder,” da siger han til den værkbrudne: “Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!”
[7] Og han stod op og gik bort til sit Hus.
[8] Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt.
[9] Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: “Følg mig!” Og han stod op og fulgte ham.
[10] Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.
[11] Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: “Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?”
[12] Men da Jesus hørte det, sagde han: “De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
[13] Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere,”
[14] Da komme Johannes’s Disciple til ham og sige: “Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?”
[15] Og Jesus sagde til dem: “Kunne Brudesvendene sørge, så længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.
[16] Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.
[17] Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blive begge Dele bevarede.”
[18] Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: “Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Hånd på hende, så bliver hun levende.”
[19] Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
[20] Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;
[21] thi hun sagde ved sig selv: “Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst.”
[22] Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: “Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.” Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.
[23] Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:
[24] “Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover.” Og de lo ad ham.
[25] Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden; og Pigen stod op.
[26] Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.
[27] Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbte og sagde: “Forbarm dig over os, du Davids Søn!”
[28] Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: “Tro I, at jeg kan gøre dette?”De siger til ham:”Ja,Herre!”
[29] Da rørte han ved deres Øjne og sagde: “Det ske eder efter eders Tro!”
[30] Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: “Ser til, lad ingen få det at vide.”
[31] Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.
[32] Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.
[33] Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: “Aldrig er sådant set i Israel.”
[34] Men Farisæerne sagde: “Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder.”
[35] Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
[36] Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde.
[37] Da siger han til sine Disciple: “Høsten er stor, men Arbejderne ere få;
[38] beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.”