[1] Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:
[2] “Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, når de holde Måltid.”
[3] Men han svarede og sagde til dem: “Hvorfor overtræde også I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?
[4] Thi Gud har påbudt og sagt: “Ær din Fader og Moder;” og: “Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø.”
[5] Men I sige: “Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: “Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave,” han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.”
[6] Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
[7] I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
[8] “Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.
[9] Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.”
[10] Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: “Hører og forstår!
[11] Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent.”
[12] Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: “Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?”
[13] Men han svarede og sagde: “Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
[14] Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når en blind leder en blind, falde de begge i Graven.”
[15] Men Peter svarede og sagde til ham: “Forklar os Lignelsen!”
[16] Og han sagde: “Ere også I endnu så uforstandige?
[17] Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?
[18] Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.
[19] Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.
[20] Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent.”
[21] Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus’s og Sidons Egne.
[22] Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde: “Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Ånd.”
[23] Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til, bade ham og sagde: “Skil dig af med hende, thi hun råber efter os.”
[24] Men han svarede og sagde: “Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Får af Israels Hus.”
[25] Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: “Herre, hjælp mig!”
[26] Men han svarede og sagde: “Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde.”
[27] Men hun sagde: “Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.”
[28] Da svarede Jesus og sagde til hende: “O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!” Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time.
[29] Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op på Bjerget og satte sig der.
[30] Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,
[31] så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblinge bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.
[32] Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: “Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen.”
[33] Og hans Disciple sige til ham: “Hvorfra skulle vi få så mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?”
[34] Og Jesus siger til dem: “Hvor mange Brød have I?” Men de sagde: “Syv og nogle få Småfisk.”
[35] Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden
[36] og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
[37] Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
[38] Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
[39] Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.