[1] Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
[2] Men han svarede og sagde til dem: “Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes.”
[3] Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: “Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?”
[4] Og Jesus svarede og sagde til dem: “Ser til, at ingen forfører eder!
[5] Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
[6] Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda.
[7] Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
[8] Men alt dette er Veernes Begyndelse.
[9] Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
[10] Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre.
[11] Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.
[12] Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
[13] Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
[14] Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
[15] Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
[16] da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;
[17] den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
[18] og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder!
[19] Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
[20] Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat;
[21] thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
[22] Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
[23] Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
[24] Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
[25] Se, jeg har sagt eder det forud.
[26] Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!
[27] Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
[28] Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.
[29] Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
[30] Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
[31] Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
[32] Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød,og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
[33] Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
[34] Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete.
[35] Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
[36] Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
[37] Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
[38] Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
[39] og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være.
[40] Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
[41] To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
[42] Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer.
[43] Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
[44] Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
[45] Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
[46] Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
[47] Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
[48] Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
[49] og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
[50] da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
[51] og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.