[1] Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
[2] “I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes.”
[3] Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gård; han hed Kajfas.
[4] Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham.
[5] Men de sagde: “Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.”
[6] Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
[7] kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad til Bords.
[8] Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: “Hvortil denne Spilde?
[9] Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.”
[10] Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: “Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
[11] Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
[12] Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
[13] Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.”
[14] Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
[15] og sagde: “Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til eder?” Men de betalte ham tredive Sølvpenge”.
[16] Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham.
[17] Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: “Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?”
[18] Men han sagde: “Går ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Påske med mine Disciple.”
[19] Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Påskelammet.
[20] Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
[21] Og medens de spiste, sagde han: “Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig.”
[22] Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: “Det er dog vel ikke mig, Herre?”
[23] Men han svarede og sagde: “Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig.
[24] Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.”
[25] Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: “Det er dog vel ikke mig, Rabbi?” Han siger til ham: “Du har sagt det.”
[26] Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: “Tager, æder; dette er mit Legeme.”
[27] Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: “Drikker alle deraf;
[28] thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
[29] Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.”
[30] Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
[31] Da siger Jesus til dem: “I skulle alle forarges på mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Får skulle adspredes.
[32] Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa.”
[33] Men Peter svarede og sagde til ham: “Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges.”
[34] Jesus sagde til ham: “Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.”
[35] Peter siger til ham: “Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.” Ligeså sagde også alle Disciplene.
[36] Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: “Sætter eder her, medens jeg går derhen og beder.”
[37] Og han tog Peter og Zebedæus’s to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
[38] Da siger han til dem: “Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger med mig!”
[39] Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: “Min Fader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
[40] Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: “Så kunde I da ikke våge een Time med mig!
[41] Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.”
[42] Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: “Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!”
[43] Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
[44] Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
[45] Da kommer han til Disciplene og siger til dem: “Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.
[46] Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær.”
[47] Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
[48] Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: “Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!”
[49] Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: “Hil være dig, Rabbi!” og kyssede ham.
[50] Men Jesus sagde til ham: “Ven, hvorfor kommer du her?” Da trådte de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham.
[51] Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
[52] Da siger Jesus til ham: “Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
[53] Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
[54] Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå således til?”
[55] I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: “I ere gåede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
[56] Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.” Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
[57] Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
[58] Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde få.
[59] Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
[60] Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde:
[61] “Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.”
[62] Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: “Svarer du intet på, hvad disse vidne imod dig?”
[63] Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: “Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.”
[64] Jesus siger til ham: “Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme på Himmelens Skyer.”
[65] Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: “Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
[66] Hvad tykkes eder?” Og de svarede og sagde: “Han er skyldig til Døden.”
[67] Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham på Kinden
[68] og sagde: “Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?”
[69] Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: “Også du var med Jesus Galilæeren.”
[70] Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: “Jeg forstår ikke, hvad du siger.”
[71] Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: “Denne var med Jesus af Nazareth.”
[72] Og han nægtede det atter med en Ed: “Jeg kender ikke det Menneske.”
[73] Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: “Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også.”
[74] Da begyndte han at forbande sig og sværge: “Jeg kender ikke det Menneske.” Og straks galede Hanen.
[75] Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: “Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.” Og han gik udenfor og græd bitterligt.