[1] På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
[2] Og han sagde til sine Tjenere: “Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.”
[3] Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias’s Skyld.
[4] Johannes sagde nemlig til ham: “Det er dig ikke tilladt at have hende.”
[5] Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
[6] Men da Herodes’s Fødselsdag kom, dansede Herodias’s Datter for dem; og hun behagede Herodes.
[7] Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
[8] Og tilskyndet af sin Moder siger hun: “Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!”
[9] Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
[10] Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
[11] Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
[12] Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
[13] Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
[14] Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
[15] Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: “Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad.”
[16] Men Jesus sagde til dem: “De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!”
[17] Men de sige til ham: “Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.”
[18] Men han sagde: “Henter mig dem hid!”
[19] Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
[20] Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
[21] Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
[22] Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
[23] Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
[24] Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
[25] Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
[26] Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: “Det er et Spøgelse;” og de skrege af Frygt.
[27] Men straks talte Jesus til dem og sagde: “Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!”
[28] Men Peter svarede ham og sagde: “Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!”
[29] Men han sagde: “Kom!” Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
[30] Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: “Herre, frels mig!”
[31] Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: “Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?”
[32] Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
[33] Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: “Du er sandelig Guds Søn.”
[34] Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
[35] Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
[36] Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.