[1] Da blev Jesus af Ånden ført op i Ørkenen for at fristes af Djævelen.
[2] Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blev han omsider hungrig.
[3] Og Fristeren gik til ham og sagde: “Er du Guds Søn, da sig, at disse Sten skulle blive Brød.”
[4] Men han svarede og sagde: “Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgår igennem Guds Mund.”
[5] Da. tager Djævelen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham på Helligdommens Tinde og siger til ham:
[6] “Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig på Hænder, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten.”
[7] Jesus sagde til ham: “Der er atter skrevet: Du må ikke friste Herren din Gud.”
[8] Atter tager Djævelen ham med sig op på et såre højt Bjerg og viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham:
[9] “Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig.”
[10] Da siger Jesus til ham: “Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.”
[11] Da forlader Djævelen ham, og se, Engle kom til ham og tjente ham.
[12] Men da Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, drog han bort til Galilæa.
[13] Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Nafthalis Egne,
[14] for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
[15] “Sebulons Land og Nafthalis Land langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Galilæa,
[16] det Folk, som sad i Mørke, har set et stort Lys, og for dem, som sad i Dødens Land og Skygge, for dem er der opgået et Lys.”
[17] Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: “Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.”
[18] Men da han vandrede ved Galilæas Sø, så han to Brødre, Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
[19] Og han siger til dem: “Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.”
[20] Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
[21] Og da han derfra gik videre, så han to andre Brødre, Jakob, Zebedæus’s Søn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, i Færd med at bøde deres Garn, og han kaldte på dem.
[22] Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.
[23] Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, idet han lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed iblandt Folket.
[24] Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle dem, som lede af mange Hånde Sygdomme og vare plagede af Lidelser, både besatte og månesyge og værkbrudne; og han helbredte dem.
[25] Og store Skarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra Landet hinsides Jordan.