[1] Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
[2] Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
[3] Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
[4] Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
[5] Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
[6] Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
[7] Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
[8] Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
[9] Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
[10] Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
[11] Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
[12] Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
[13] Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
[14] Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
[15] og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
[16] Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
[17] Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to.
[18] Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
[19] Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
[20] Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
[21] Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
[22] Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
[23] Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
[24] Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
[25] og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
[26] Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
[27] derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
[28] Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
[29] Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
[30] Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
[31] Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
[32] Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
[33] Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
[34] Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
[35] Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
[36] jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
[37] Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
[38] Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
[39] Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
[40] Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
[41] Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
[42] Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
[43] jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
[44] Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
[45] Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
[46] Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv.”