[1] Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
[2] På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
[3] Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
[4] Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
[5] Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
[6] Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
[7] og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
[8] Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
[9] Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
[10] Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
[11] Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
[12] Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
[13] Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
[14] Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
[15] Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere.
[16] Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
[17] I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
[18] Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
[19] I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
[20] Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
[21] Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
[22] Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
[23] Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
[24] I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
[25] Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
[26] Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
[27] Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
[28] Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
[29] Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
[30] Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
[31] Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
[32] Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
[33] I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?
[34] Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
[35] for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias’s, Barakias’s Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
[36] Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
[37] Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
[38] Se, eders Hus lades eder øde!
[39] Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!”