[1] Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.
[2] Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård.
[3] Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på Torvet,
[4] og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
[5] Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.
[6] Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?
[7] De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går også I hen i Vingården!
[8] Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!
[9] Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.
[10] Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar.
[11] Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
[12] Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.
[13] Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
[14] Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
[15] Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?
[16] Således skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte.”
[17] Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem på Vejen:
[18] “Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden
[19] og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå.”
[20] Da gik Zebedæus’s Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.
[21] Men han sagde til hende: “Hvad vil du?” Hun siger til ham: “Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.”
[22] Men Jesus svarede og sagde: “I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?” De sige til ham: “Det kunne vi.”
[23] Han siger til dem: “Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.”
[24] Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.
[25] Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
[26] Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
[27] og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.
[28] Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.”
[29] Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
[30] Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: “Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!”
[31] Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu stærkere og sagde: “Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!”
[32] Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: “Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?”
[33] De sige til ham: “Herre! at vore Øjne måtte oplades.”
[34] Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.