[1] Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer.
[2] Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige:
[3] “Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
[4] Og Jesus svarede og sagde til dem: “Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se:
[5] blinde se, og lamme gå, spedalske renses, og døve høre, og døde stå op, og Evangeliet forkyndes for fattige;
[6] og salig er den, som ikke forarges på mig.”
[7] Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: “Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
[8] Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.
[9] Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet.
[10] Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
[11] Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han.
[12] Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig.
[13] Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.
[14] Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.
[15] Den, som har Øren at høre med, han høre!
[16] Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde på Torvene og råbe til de andre og sige:
[17] Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.
[18] Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.
[19] Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn.”
[20] Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:
[21] “Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.
[22] Men jeg siger eder: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på Dommens Dag end eder.
[23] Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag.
[24] Men jeg siger eder: Det skal gå Sodomas Land tåleligere på Dommens Dag end dig.”
[25] På den Tid udbrød Jesus og sagde: “Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige.
[26] Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.
[27] Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.
[28] Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.
[29] Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle.
[30] Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let.”