[1] Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.
[2] Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.
[3] Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren af fire.
[4] Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpå den værkbrudne lå.
[5] Og da Jesus så deres Tro, siger han til den værkbrudne: “Søn! dine Synder ere forladte.”
[6] Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:
[7] “Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?”
[8] Og Jesus kendte straks i sin Ånd, at de tænkte således ved sig selv, og sagde til dem: “Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?
[9] Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå?
[10] Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder,” siger han til den værkbrudne:
[11] “Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!”
[12] Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, så de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: “Aldrig have vi set noget sådant.”
[13] Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.
[14] Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus’s Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: “Følg mig!” Og han stod op og fulgte ham.
[15] Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte også
[16] nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de så, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: “Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!”
[17] Og da Jesus hørte det, siger han til dem: “De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.”
[18] Og Johannes’s Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: “Hvorfor faste Johannes’s Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?”
[19] Og Jesus sagde til dem: “Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Så længe de have Brudgommen hos sig kunne de ikke faste.
[20] Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste på den Dag.
[21] Ingen syr en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap på det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul.
[22] Og ingen kommer ung Vin på gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges såvel som Læderflaskerne; men kom ung Vin på nye Læderflasker!”
[23] Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.
[24] Og Farisæerne sagde til ham: “Se, hvorfor gøre de på Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?”
[25] Og han siger til dem “Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?
[26] Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav også dem, som vare med ham?”
[27] Og han sagde til dem: “Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
[28] Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten.”