[1] Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd med de Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
[2] Og Pilatus spurgte ham: “Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: “Du siger det.”
[3] Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
[4] Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: “Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!”
[5] Men Jesus svarede ikke mere noget, så at Pilatus undrede sig.
[6] Men på Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
[7] Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begået Mord
[8] Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
[9] Men Pilatus svarede dem og sagde: “Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?”
[10] Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
[11] Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
[12] Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: “Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?”
[13] Men de råbte atter: “Korsfæst ham!”
[14] Men Pilatus sagde til dem: “Hvad ondt har han da gjort?” Men de råbte højlydt: “Korsfæst ham!”
[15] Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
[16] Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
[17] Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den på ham.
[18] Og de begyndte at hilse ham: “Hil være dig, du Jødernes Konge!”
[19] Og de sloge ham på Hovedet med et Rør og spyttede på ham og faldt på Knæ og tilbade ham.
[20] Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
[21] Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus’s Fader, til af bære hans Kors.
[22] Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: “Hovedskalsted”
[23] Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
[24] Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
[25] Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
[26] Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskreven således: “Jødernes Konge”.
[27] Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
[28] Og Skriften blev opfyldt, som siger: “Og han blev regnet iblandt Overtrædere.”
[29] Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: “Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
[30] frels dig selv ved at stige ned af Korset!”
[31] Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: “Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
[32] Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!” Også de, som vare korsfæstede med ham, hånede ham.
[33] Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
[34] Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: “Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?” det er udlagt: “Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
[35] Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: “Se; han kalder på Elias.”
[36] Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke og sagde: “Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.”
[37] Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede.
[38] Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
[39] Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af han udåndede på denne Vis, sagde han: “Sandelig, dette Menneske var Guds Søn.”
[40] Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilke også vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses’s Moder, og Salome,
[41] hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham.
[42] Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat,)
[43] kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
[44] Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
[45] og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
[46] Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.
[47] Men Maria Magdalene og Maria, Joses’s Moder, så, hvor ham blev lagt.