[1] Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,
[2] som der er skrevet hos Profeten Esajas: “Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
[3] Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!”
[4] Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.
[5] Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder
[6] Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
[7] Og han prædikede og sagde: “Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
[8] Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd.”
[9] Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
[10] Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham;
[11] og der kom en Røst fra Himlene: “Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.”
[12] Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.
[13] Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
[14] Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
[15] og sagde: “Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!”
[16] Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
[17] Og Jesus sagde til dem: “Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.”
[18] Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
[19] Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus’s Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
[20] og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
[21] Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
[22] og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
[23] Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt
[24] og sagde: “Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.”
[25] Og Jesus truede ham og sagde: “Ti, og far ud af ham!”
[26] Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.
[27] Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: “Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham.”
[28] Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
[29] Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’s Hus med Jakob og Johannes.
[30] Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
[31] og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
[32] Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte,
[33] og hele Byen var forsamlet foran Døren.
[34] Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.
[35] Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han:
[36] Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
[37] Og de fandt ham, og de sige til ham: “Alle lede efter dig.”
[38] Og han siger til dem: “Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået.”
[39] Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.
[40] Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: “Om du vil, så kan du rense mig.”
[41] Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: “Jeg vil; bliv ren!”
[42] Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
[43] Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt
[44] og sagde til ham: “Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!”
[45] Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.