[1] Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
[2] “Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, når I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
[3] Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.”
[4] Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
[5] Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: “Hvad gøre I, at I løse Føllet?”
[6] Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
[7] Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og han satte sig på det.
[8] Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som de afskare på Markerne.
[9] Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: “Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
[10] Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!”
[11] Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
[12] Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
[13] Og da han så et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han måske kunde finde noget derpå, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
[14] Og han tog til Orde og sagde til det: “Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!” Og hans Disciple hørte det.
[15] Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
[16] Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
[17] Og han lærte og sagde til dem: “Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.”
[18] Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære.
[19] Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
[20] Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
[21] Og Peter kom det i Hu og siger til ham; “Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet.”
[22] Og Jesus svarede og siger til dem: “Haver Tro til Gud!
[23] Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
[24] Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have fået det, så skal det ske eder.
[25] Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forlade eder eders Overtrædelser.
[26] Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser”
[27] Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
[28] Og de sagde til ham: “Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?”
[29] Men Jesus sagde til dem: “Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
[30] Johannes’s Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!”
[31] Og de tænkte ved sig selv og sagde: “Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
[32] Men sige vi: Fra Mennesker” så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
[33] Og de svare og sige til Jesus: “Vi vide det ikke.” Og Jesus siger til dem: “Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting.”