[1] og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: “Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!”
[2] Og Jesus sagde til ham: “Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes.”
[3] Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
[4] “Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?”
[5] Men Jesus begyndte at sige til dem: “Ser til, at ingen forfører eder!”
[6] Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
[7] Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda.
[8] Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
[9] Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
[10] Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
[11] Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd.
[12] Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel.
[13] Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
[14] Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
[15] men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus;
[16] og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
[17] Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
[18] Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
[19] thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
[20] Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage
[21] Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
[22] Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
[23] Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.
[24] Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin,
[25] og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
[26] Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
[27] Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
[28] Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
[29] Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.
[30] Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse ting ere skete
[31] Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå:
[32] Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
[33] Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.
[34] Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge,
[35] våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
[36] for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
[37] Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!”