[1] Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
[2] Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
[3] Da sagde hans Brødre til ham: “Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
[4] Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!”
[5] Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
[6] Da siger Jesus til dem: “Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
[7] Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
[8] Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.”
[9] Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
[10] Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
[11] Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: “Hvor er han?”
[12] Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: “Han er en god Mand;” men andre sagde: “Nej, han forfører Mængden.”
[13] Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
[14] Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
[15] Jøderne undrede sig nu og sagde: “Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?”
[16] Da svarede Jesus dem og sagde: “Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
[17] Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
[18] Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
[19] Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?”
[20] Mængden svarede: “Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?”
[21] Jesus svarede og sagde til dem: “Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
[22] Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
[23] Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
[24] Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!”
[25] Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: “Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
[26] Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
[27] Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.”
[28] Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: “Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
[29] Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.”
[30] De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
[31] Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: “Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?”
[32] Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
[33] Da sagde Jesus: “Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
[34] I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.”
[35] Da sagde Jøderne til hverandre: “Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
[36] Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?”
[37] Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: “Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!
[38] Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:”
[39] Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
[40] Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: “Dette er sandelig Profeten.”
[41] Andre sagde: “Dette er Kristus;” men andre sagde: “Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
[42] Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?”
[43] Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
[44] Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
[45] Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: “Hvorfor have I ikke ført ham herhen?”
[46] Tjenerne svarede: “Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske.”
[47] Da svarede Farisæerne dem: “Ere også I forførte?
[48] Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
[49] Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.”
[50] Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
[51] “Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?”
[52] De svarede og sagde til ham: “Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa.”
[53] [8, 1] Og de gik hver til sit Hus.