[1] I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
[2] Dette var i Begyndelsen hos Gud.
[3] Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
[4] I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
[5] Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
[6] Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
[7] Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
[8] Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
[9] Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
[10] Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
[11] Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
[12] Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn;
[13] hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
[14] Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed.
[15] Johannes vidner om ham og råber og siger: “Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.”
[16] Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde.
[17] Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
[18] Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.
[19] Og dette er Johannes’s Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: “Hvem er du?”
[20] Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: “Jeg er ikke Kristus.”
[21] Og de spurgte ham: “Hvad da? Er du Elias?” Han siger: “Det er jeg ikke.” “Er du Profeten?” Og han svarede: “Nej.”
[22] Da sagde de til ham: “Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?”
[23] Han sagde: “Jeg er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.”
[24] Og de vare udsendte fra Farisæerne,
[25] og de spurgte ham og sagde til ham: “Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?”
[26] Johannes svarede dem og sagde: “Jeg døber med Vand; midt iblandt eder står den, I ikke kende,
[27] han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.”
[28] Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
[29] Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: “Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
[30] Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
[31] Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.”
[32] Og Johannes vidnede og sagde: “Jeg har set Ånden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
[33] Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligånd.
[34] Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.”
[35] Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
[36] Og idet han så på Jesus,som gik der,siger han: “Se det Guds Lam!”
[37] Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
[38] Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han til dem: “Hvad søge I efter?” Men de sagde til ham: “Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?”
[39] Han siger til dem: “Kommer og ser!” De kom da og så, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time.
[40] Den ene af de to, som havde hørt Johannes’s Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
[41] Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: “Vi have fundet Messias” (hvilket er udlagt: Kristus).
[42] Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde: “Du er Simon, Johannes’s Søn; du skal hedde Kefas” (det er udlagt: Petrus).
[43] Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: “Følg mig!”
[44] Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas’s og Peters By.
[45] Filip finder Nathanael og siger til ham: “Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligeså Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.”
[46] Og Nathanael sagde til ham: “Kan noget godt være fra Nazareth?” Filip siger til ham: “Kom og se!”
[47] Jesus så Nathanael komme til sig, og han siger om ham: “Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.”
[48] Nathanael siger til ham: “Hvorfra kender du mig?” Jesus svarede og sagde til ham: “Førend Filip kaldte dig, så jeg dig, medens du var under Figentræet.”
[49] Nathanael svarede ham: “Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.”
[50] Jesus svarede og sagde til ham: “Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg så dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.”
[51] Og han siger til ham: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen åbnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.”