[1] “Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingårdsmanden.
[2] Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.
[3] I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.
[4] Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
[5] Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.
[6] Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.
[7] Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
[8] Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.
[9] Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!
[10] Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.
[11] Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
[12] Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.
[13] Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.
[14] I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.
[15] Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
[16] I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.
[17] Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
[18] Når Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig førend eder.
[19] Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.
[20] Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de også forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders.
[21] Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.
[22] Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
[23] Den, som hader mig, hader også min Fader.
[24] Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet både mig og min Fader.
[25] Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, må opfyldes: De hadede mig uforskyldt.
[26] Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig.
[27] Men også I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.”