[1] Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
[2] (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
[3] da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
[4] Men han måtte rejse igennem Samaria.
[5] Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
[6] Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
[7] En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: “Giv mig noget at drikke!”
[8] Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.
[9] Da siger den samaritanske Kvinde til ham: “Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?” Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.
[10] Jesus svarede og sagde til hende: “Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.”
[11] Kvinden siger til ham: “Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
[12] Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?”
[13] Jesus svarede og sagde til hende: “Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
[14] Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv.”
[15] Kvinden siger til ham: “Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.”
[16] Jesus siger til hende: “Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!”
[17] Kvinden svarede og sagde: “Jeg har ingen Mand.” Jesus siger til hende: “Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
[18] Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.”
[19] Kvinden siger til ham: “Herre! jeg ser, at du er en Profet.
[20] Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.”
[21] Jesus siger til hende: “Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
[22] I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
[23] Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have.
[24] Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed.”
[25] Kvinden siger til ham: “Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.”
[26] Jesus siger til hende: “Det er mig, jeg, som taler med dig.”
[27] Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: “Hvad søger du?” eller: “Hvorfor taler du med hende?”
[28] Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
[29] “Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?”
[30] De gik ud af Byen og kom gående til ham.
[31] Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: “Rabbi, spis!”
[32] Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende.”
[33] Da sagde Disciplene til hverandre: “Mon nogen har bragt ham noget at spise?”
[34] Jesus siger til dem: “Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
[35] Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.
[36] Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster.
[37] Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.
[38] Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde.”
[39] Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: “Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.”
[40] Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
[41] Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
[42] Og til Kvinden sagde de: “Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.”
[43] Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
[44] Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
[45] Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden.
[46] Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum.
[47] Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
[48] Da sagde Jesus til ham: “Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.”
[49] Embedsmanden siger til ham: “Herre! kom, før mit Barn dør.”
[50] Jesus siger til ham: “Gå bort, din Søn lever.” Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
[51] Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
[52] Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: “I Går ved den syvende time forlod Feberen ham.”
[53] Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: “Din Søn lever;” og han troede selv og hele hans Hus.
[54] Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.