[1] “Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror på Gud, og tror på mig!
[2] I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var så, havde jeg sagt eder det; thi jeg går bort for at berede eder Sted.
[3] Og når jeg er gået bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle også I være.
[4] Og hvor jeg går hen, derhen vide I Vejen.”
[5] Thomas siger til ham: “Herre! vi vide ikke, hvor du går hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?”
[6] Jesus siger til ham: “Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
[7] Havde I kendt mig, da havde I også kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.”
[8] Filip siger til ham: “Herre! vis os Faderen, og det er os nok.”
[9] Jesus siger til ham: “Så lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
[10] Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
[11] Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
[12] Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,
[13] og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må herliggøres ved Sønnen.
[14] Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
[15] Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
[16] Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig,
[17] den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
[18] Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
[19] Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
[20] På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
[21] Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.”
[22] Judas (ikke Iskariot) siger til ham: “Herre! hvor kommer det, at du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?”
[23] Jesus svarede og sagde til ham: “Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.
[24] Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
[25] Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
[26] Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.
[27] Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
[28] I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg går bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg går til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
[29] Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, når det er sket.
[30] Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
[31] men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør således, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gå herfra!”