[1] “Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.
[2] De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slår eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse.
[3] Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller mig.
[4] Men dette har jeg talt til eder, for at I, når Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.
[5] Men nu går jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor går du hen?
[6] Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte.
[7] Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg går bort, thi går jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men går jeg bort, så vil jeg sende ham til eder.
[8] Og når han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom.
[9] Om Synd, fordi de ikke tro på mig;
[10] men om Retfærdighed, fordi jeg går til min Fader, og I se mig ikke længer;
[11] men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.
[12] Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.
[13] Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder.
[14] Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder.
[15] Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.
[16] Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en liden Stund skulle I se mig.”
[17] Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: “Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg går hen til Faderen?”
[18] De sagde altså: “Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forstå ikke, hvad han taler.”
[19] Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: “I spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig.
[20] Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde.
[21] Når Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men når hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
[22] Også I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.
[23] Og på den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn.
[24] Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I skulle få, for at eders Glæde må blive fuldkommen.
[25] Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen.
[26] På den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder;
[27] thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udgået fra Gud.
[28] Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og går til Faderen.”
[29] Hans Disciple sige til ham: “Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.
[30] Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; desårsag tro vi, at du er udgået fra Gud.”
[31] Jesus svarede dem: “Nu tro I!
[32] Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
[33] Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.”