[1] Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en Rådsherre iblandt Jøderne.
[2] Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: “Rabbi! vi vide. at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn, som du gør, uden Gud er med ham.”
[3] Jesus svarede og sagde til ham: “Sandelig, sandelig, siger jeg dig. uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds Rige.”
[4] Nikodemus siger til ham: “Hvorledes kan et Menneske fødes, når han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?”
[5] Jesus svarede: “Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Ånd, kan han ikke komme ind i Guds Rige.
[6] Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Ånden, er Ånd.
[7] Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.
[8] Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; således er det med hver den, som er født af Ånden.”
[9] Nikodemus svarede og sagde til ham: “Hvorledes kan dette ske?”
[10] Jesus svarede og sagde til ham: “Er du Israels Lærer og forstår ikke dette?
[11] Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.
[12] Når jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, når jeg siger eder de himmelske?
[13] Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.
[14] Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, således bør Menneskesønnen ophøjes,
[15] for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.
[16] Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
[17] Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.
[18] Den, som tror på ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns Navn.
[19] Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.
[20] Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.
[21] Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger må blive åbenbare; thi de ere gjorte i Gud.”
[22] Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
[23] Men også Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.
[24] Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.
[25] Da opkom der en Strid imellem Johannes’s Disciple og en Jøde om Renselse.
[26] Og de kom til Johannes og sagde til ham: “Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham.”
[27] Johannes svarede og sagde: “Et Menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen.
[28] I ere selv mine Vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham.
[29] Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som står og hører på ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Så er da denne min Glæde bleven fuldkommen.
[30] Han bør vokse, men jeg forringes.
[31] Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.
[32] Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd.
[33] Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru.
[34] Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke Ånden efter Mål.
[35] Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Hånd.
[36] Den, som tror på Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham.”