[1] Da brød Israel op med alt, hvad han havde, og drog til Be’ersjeba, og han slagtede Ofre for sin Fader Isaks Gud.
[2] Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: “Jakob, Jakob!” Og han svarede: “Se, her er jeg!”
[3] Da sagde han: “Jeg er Gud, din Faders Gud, vær ikke bange for at drage ned til Ægypten, thi jeg vil gøre dig til et stort Folk der;
[4] jeg vil selv drage med dig til Ægypten, og jeg vil også føre dig tilbage, og Josef skal lukke dine Øjne!”
[5] Da brød Jakob op fra Be’ersjeba; og Israels Sønner satte deres Fader Jakob og deres Børn og Kvinder på de Vogne, Farao havde sendt til at hente ham på.
[6] Og de tog deres Kvæg og al deres Ejendom, som de havde erhvervet sig i Kana’ans Land, og drog til Ægypten, Jakob og alt hans Afkom med ham;
[7] således bragte han sine Sønner og Sønnesønner, sine Døtre og Sønnedøtre og alt sit Afkom med sig til Ægypten.
[8] Følgende er Navnene på Israels Sønner, der kom til Ægypten, Jakob og hans Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte;
[9] Rubens Sønner Hanok, Pallu. Hezron og Karmi;
[10] Simeons Sønner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og Kana’anæerkvindens Søn Sjaul;
[11] Leois Sønner Gerson, Kehat og Merari;
[12] Judos Sønner Er, Onan, Sjela, Perez og Zera; men Er og Onan døde i Kana’ans Land. Perezs Sønner var Hezron og Hamul.
[13] Issakars Sønner Tola, Pua, Jasjub og Sjimron;
[14] Zedulons Sønner Sered, Elon og Jalel;
[15] det var Leos Sønner, som hun fødte Jakob i Paddan-Aram; desuden fødte hun ham Datteren Dina; det samlede Tal på hans Sønner og Døtre var tre og tredive.
[16] Gods Sønner Zifjon, Haggi. Sjuni, Ezbon, Eri, Arodi og Areli.
[17] Asers Sønner Jimna, Jisjva. Jisjvi og Beria, og deres Søster Sera; og Berias Sønner Heber og Mallkiel;
[18] det var Sønnerne af Zilpo, som Laban gav sin Datter Lea, og som fødte Jakob dem, seksten i alt;
[19] Rakels, Jakobs Hustrus, Sønner Josef og Benjamin;
[20] og Josef fik Børn i Ægypten med Asenat, en Datter af Potifera, Præsten i On: Manasse og Efraim;
[21] Benjomins Sønner Bela, Beker, Asjbel, Gera, Nåman, Ebi, Rosj, Muppim, Huppim og Ard;
[22] det var Rakels Sønner, som hun fødte Jakob, fjorten i alt;
[23] Dons Søn Husjim;
[24] Noffolis Sønner Jazeel, Guni, Jezer og Sjillem;
[25] det var Sønnerne af Bilha, som Laban gav Rakel, og som fødte Jakob dem, syv i alt.
[26] Hele Jakobs Familie, der kom til Ægypten med ham, fraregnet Jakobs Sønnekoner, udgjorde tilsammen seks og tresindstyve;
[27] og Josefs Sønner, der fødtes ham i Ægypten, var to; alle de af Jakobs Hus, der kom til Ægypten, udgjorde halvfjerdsindstyve.
[28] Men Juda sendte han i Forvejen til Josef, for at man skulde vise ham Vej til Gosen, og de kom til Gosens Land.
[29] Da lod Josef spænde for sin Vogn og rejste sin Fader i Møde til Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og græd længe i hans Arme;
[30] og Israel sagde til Josef: “Lad mig nu kun dø, da jeg har set dit Ansigt, at du endnu lever!”
[31] Men Josef sagde til sine Brødre og sin Faders Hus: “Jeg vil drage hen og melde det til Farao og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Hus i Kana’an er kommet til mig;
[32] disse Mænd er Hyrder, thi de driver Kvægavl, og de har bragt deres Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, med.
[33] Når så Farao lader eder kalde og spørger eder, hvad I er,
[34] skal I sige: Dine Trælle har drevet Kvægavl fra Barnsben af ligesom vore Fædre! for at I kan komme til at bo i Gosens Land. Thi enhver Hyrde er Ægypterne en Vederstyggelighed.”