[1] og da de havde fortæret det Korn, de havde hentet i Ægypten, sagde deres Fader til dem: “Køb os igen lidt Føde!”
[2] Men Juda svarede ham: “Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!
[3] Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og købe dig Føde;
[4] men sender du ham ikke med, så rejser vi ikke derned, thi Manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!”
[5] Så sagde Israel: “Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte Manden, at I havde en Broder til?”
[6] De svarede: “Manden spurgte os nøje ud om os og vor Slægt og sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi svarede ham på hans Spørgsmål; kunde vi vide, at han vilde sige: Bring eders Broder herned!”
[7] Men Juda sagde til sin Fader Israel: “Send dog Drengen med mig, så vi kan komme af Sted og blive i Live og undgå Døden, både vi og du og vore Børn!
[8] Jeg svarer for ham, af min Hånd må du kræve ham: bringer jeg ham ikke til dig og stiller ham for dit Åsyn, vil jeg være din Skyldner for bestandig;
[9] havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have været tilbage to Gange!”
[10] Så sagde deres Fader Israel til dem: “Kan det ikke være anderledes, gør da i alt Fald således: Tag noget af det bedste, Landet frembringer, med i eders Sække og bring Manden en Gave, lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks, Pistacienødder og Mandler;
[11] og tag dobbelt så mange Penge med, så I bringer de Penge tilbage, som var lagt oven i eders Sække; måske var det en Fejltagelse;
[12] og tag så eders Broder og drag atter til Manden!
[13] Gud den Almægtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, så han lader eders anden Broder og Benjamin fare - men skal jeg være barnløs, så lad mig da blive det!”
[14] Så tog Mændene deres Gave og dobbelt så mange Penge med; også Benjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor de fremstillede sig for Josef.
[15] Da Josef så Benjamin iblandt dem, sagde han til sin Hushovmester: “Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til Middag hos mig.”
[16] Manden gjorde, som Josef bød,. og førte Mændene ind i Josefs Hus.
[17] Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde: “Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore Sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind på os og kaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler.”
[18] Derfor trådte de hen til Josefs Hushovmester ved Døren til Huset
[19] og sagde: “Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købe Føde,
[20] og da vi kom til vort Natteherberge og åbnede vore Sække, se. da lå vore Penge oven i hver enkelts Sæk, vore Penge til sidste Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage
[21] og desuden andre Penge for at købe Føde. Vi ved ikke, hvem der har lagt Pengene i vore Sække!”
[22] Men han svarede: “Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække - eders Penge har jeg modtaget!” Og han førte Simeon ud til dem.
[23] Så førte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at tvætte deres Fødder og Foder til Æslerne.
[24] Og de fremtog deres Gave, før Josef kom hjem ved Middagstid, thi de hørte, at de skulde spise der.
[25] Da Josef trådte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde med, og kastede sig til Jorden for ham.
[26] Han hilste på dem og spurgte: “Går det eders gamle Fader vel, ham, I talte om? Lever han endnu?”
[27] De svarede: “Det går din Træl, vor Fader, vel; han lever endnu!” Og de bøjede sig og kastede sig til Jorden.
[28] Da han så fik Øje på sin kødelige Broder Benjamin, sagde han: “Er det så eders yngste Broder, som I talte til mig om?” Og han sagde: “Gud være dig nådig, min Søn!”
[29] Men Josef brød hurtigt af, thi Kærligheden til Broderen blussede op i ham, og han kæmpede med Gråden; derfor gik han ind i sit Kammer og græd der.
[30] Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede sig og sagde: “Sæt Maden frem!”
[31] Så blev Maden sat frem særskilt for ham og for dem og for de Ægyptere, der spiste hos ham; thi Ægypterne kan ikke spise sammen med Hebræere, det er dem en Vederstyggelighed.
[32] De blev bænket foran ham efter Alder, den førstefødte øverst og den yngste nederst, og Mændene undrede sig og så på hverandre;
[33] og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem Gange så meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige sammen med ham.