[1] To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;
[2] og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
[3] efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;
[4] og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.
[5] Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;
[6] men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;
[7] og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.
[8] Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.
[9] Da sagde Overmundskænken til Farao: “Jeg må i Dag minde om mine Synder.
[10] Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,
[11] da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.
[12] Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;
[13] og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt.”
[14] Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.
[15] Så sagde Farao til Josef: “Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den.”
[16] Josef svarede Farao: “Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!”
[17] Da sagde Farao til Josef: “Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;
[18] og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
[19] efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;
[20] og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;
[21] men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.
[22] Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;
[23] men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,
[24] og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det.”
[25] Da sagde Josef til Farao: “Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.
[26] De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.
[27] Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.
[28] Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!
[29] Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;
[30] men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,
[31] så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.
[32] Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.
[33] Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,
[34] og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;
[35] og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,
[36] for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden.”
[37] Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,
[38] og Farao sagde til sine Tjenere: “Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?”
[39] Og Farao sagde til Josef: “Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;
[40] du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig.”
[41] Og Farao sagde til Josef: “Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!”
[42] Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:
[43] han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.
[44] Og Farao sagde til Josef: “Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!”
[45] Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.
[46] Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.
[47] Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;
[48] og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.
[49] Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.
[50] Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;
[51] og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: “Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus.”
[52] Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: “Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land.”
[53] Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,
[54] begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.
[55] Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: “Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!”
[56] Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;
[57] og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.