[1] Abrams Hustru Saraj fødte ham intet Barn. Men Saraj havde en Ægyptisk Trælkvinde ved Navn Hagar;
[2] og Saraj sagde til Abram: “HERREN har jo nægtet mig Børn; gå derfor ind til min Trælkvinde, måske kan jeg få en Søn ved hende!” Og Abram adlød Saraj.
[3] Så tog Abrams Hustru Saraj sin Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, efter at Abram havde boet ti År i Kana’ans Land, og gav sin Mand Abram hende til Hustru;
[4] og han gik ind til Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hun så, at hun var frugtsommelig, lod hun hånt om sin Herskerinde.
[5] Da sagde Saraj til Abram: “Min Krænkelse komme over dig! Jeg lagde selv min Trælkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal føde, lader hun hånt om mig; HERREN være Dommer mellem mig og dig!”
[6] Abram svarede Saraj: “Din Trældkvinde er i din Hånd, gør med hende, hvad du finder for godt!” Da plagede Saraj hende, så hun flygtede for hende.
[7] Men HERRENs Engel fandt hende ved Vandkilden i Ørkenen, ved Kilden på Vejen til Sjur;
[8] og han sagde: “Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Trælkvinde, og hvor går du hen?” Hun svarede: “Jeg flygter for min Herskerinde Saraj!”
[9] Da sagde HERRENs Engel til hende: “Vend tilbage til din Herskerinde og find dig i hendes Mishandling!”
[10] Og HERRENs Engel sagde til hende: “Jeg vil gøre dit Afkom så talrigt, at det ikke kan tælles.”
[11] Og HERRENs Engel sagde til hende: “Se, du er frugtsommelig, og du skal føde en Søn, som du skal kalde Ismael, thi HERREN har hørt, hvad du har lidt;
[12] og han skal blive et Menneske Vildæsel, hvis Hånd er mod alle, og alles Hånd mod ham, og han skal ligge i Strid med alle sine Frænder!”
[13] Så gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er en Gud, som ser; thi hun sagde: “Har jeg virkelig her set et Glimt af ham, som ser mig?”
[14] Derfor kaldte man Brønden Be’erlahajro’i; den ligger mellem Kadesj og Bered.
[15] Og Hagar fødte Abram en Søn, og Abram kaldte Sønnen, Hagar fødte ham, Ismael.
[16] Abram var seks og firsindstyve År gammel, da Hagar fødte ham Ismael.