[1] Sara levede 127 År, så mange var Saras Leveår.
[2] Sara døde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana’ans Land. Så gik Abraham hen og holdt Klage over Sara og begræd hende.
[3] Og da han havde rejst sig fra sin døde, talte han således til Hetiterne:
[4] “Jeg er Gæst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos eder, så jeg kan jorde min døde og bringe hende bort fra mit Ansigt!”
[5] Da svarede Hetiterne Abraham:
[6] “Hør os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din døde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil nægte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din døde.”
[7] Men Abraham stod op og bøjede sig for Hetiterne, Folkene der på Stedet,
[8] og sagde til dem: “Hvis I samtykker i, at jeg jorder min døde og bringer hende bort fra mit Ansigt, så føj mig i at lægge et godt Ord ind for mig hos Efron, Zohars Søn,
[9] så han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin Mark; for fuld Betaling skal han i eders Nærværelse give mig den til Gravsted!”
[10] Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham i Hetiternes Påhør, så mange som gik ind gennem hans Bys Port:
[11] “Gid min Herre vilde høre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen derpå giver jeg dig; i mit Folks Nærværelse giver jeg dig den; jord du kun din døde!”
[12] Da bøjede Abraham sig for Folkene der på Stedet
[13] og sagde til Efron i deres Påhør: “Om du blot - gid du dog vilde høre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er værd; modtag det dog af mig, så jeg kan jorde min døde der.”
[14] Da sagde Efron til Abraham:
[15] “Gid min Herre vilde høre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel Sølv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din døde!”
[16] Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde nævnet i Hetiternes Påhør, 400 Sekel Sølv i gangbar Mønt.
[17] Således gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sin Udstrækning tillige med Klippehulen og alle Træerne på Marken
[18] over i Abrahams Eje i Hetiternes Næværelse, så mange som gik ind gennem hans Bys Port.
[19] Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen på Makpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana’ans Land.
[20] Og Marken med Klippehulen derpå gik fra Hetiterne over til Abraham som Gravsted.