[1] Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;
[2] og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua.
[3] Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne, Letusjiterne og Le’ummiterne.
[4] Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda’a. Alle disse var Keturas Sønner.
[5] Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;
[6] men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet.
[7] De År, Abraham levede, udgjorde 175;
[8] så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og mæt af Dage, og samledes til sin Slægt.
[9] Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule på Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,
[10] den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hans Hustru Sara.
[11] Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede ved Be’erlahajro’i.
[12] Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, fødte ham.
[13] Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe’el, Mibsam,
[14] Misjma, Duma, Massa,
[15] Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.
[16] Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.
[17] Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og samledes til sin Slægt.
[18] De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig ned.
[19] Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.
[20] Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter af Aramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban, til Hustru.
[21] Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.
[22] Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: “Står det således til, hvorfor lever jeg da?” Og hun gik hen for at adspørge HERREN.
[23] Da svarede HERREN hende: “To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!”
[24] Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes Liv.
[25] Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; og de kaldte ham Esau.
[26] Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de fødtes.
[27] Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt.
[28] Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka holdt mest af Jakob.
[29] Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken.
[30] Da sagde Esau til Jakob: “Lad mig få noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult!” Derfor kaldte de ham Edom.
[31] Men Jakob sagde: “Du må først sælge mig din Førstefødselsret!”
[32] Esau svarede: “Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om min Førstefødselsret!”
[33] Men Jakob sagde: “Du må først sværge mig det til!” Da svor Esau på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.
[34] Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om sin Førstefødselsret.