[1] Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at også Hedningerne havde modtaget Guds Ord.
[2] Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen med ham og sagde:
[3] “Du er gået ind til uomskårne Mænd og har spist med dem.”
[4] Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:
[5] “Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg så i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.
[6] Jeg stirrede på den og betragtede den og så da Jordens firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
[7] Og jeg hørte også en Røst, som sagde til mig: Stå op, Peter, slagt og spis!
[8] Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund.
[9] Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!
[10] Og dette skete tre Gange; så blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.
[11] Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.
[12] Men Ånden sagde til mig, at jeg skulde gå med dem uden at gøre Forskel. Men også disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.
[13] Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen stå i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!
[14] Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.
[15] Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligånd på dem ligesom også på os i Begyndelsen.
[16] Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligånd.
[17] Når altså Gud gav dem lige Gave med os, da de troede på den Herre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?”
[18] Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: “Så har Gud også givet Hedningerne Omvendelsen til Liv.”
[19] De, som nu vare blevne adspredte på Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene.
[20] Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte også til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.
[21] Og Herrens Hånd var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.
[22] Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.
[23] Da han nu kom derhen og så Guds Nåde, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.
[24] Thi han var en god Mand og fuld af den Helligånd og Tro. Og en, stor Skare blev ført til Herren.
[25] Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt ham, førte han ham til Antiokia.
[26] Og det skete, at de endog et helt År igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne.
[27] Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia
[28] Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken også kom under Klaudius.
[29] Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;
[30] hvilket de også gjorde, og de sendte det til de Ældste ved Barnabas og Saulus’s Hånd.