[1] Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
[2] Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.
[3] Og han sagde: “Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
[4] Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.”
[5] Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:
[6] “Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes.”
[7] Men de spurgte ham og sagde: “Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?”
[8] Men han sagde: “Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!
[9] Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks.”
[10] Da sagde han til dem: “Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
[11] Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
[12] Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
[13] Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
[14] Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
[15] Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.
[16] Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.
[17] Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
[18] Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.
[19] Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
[20] Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
[21] Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.
[22] Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
[23] Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.
[24] Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
[25] Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
[26] medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
[27] Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
[28] Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.”
[29] Og han sagde dem en Lignelse: “Ser Figentræet og alle Træerne;
[30] når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
[31] Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
[32] Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.
[33] Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
[34] Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
[35] Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.
[36] Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen.”
[37] Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
[38] Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.