[1] “Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil også forbinde.
[2] Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Åsyn.
[3] Så lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vårregn, der væder Jorden.”
[4] Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentåge, Dug, som årle svinder!
[5] Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret stråler frem som Lys:
[6] Ej Slagtoffer Kærlighed vil jeg, ej Brændofre Kendskab til Gud!
[7] De bryder Pagten i Adam er mig utro der;
[8] Gilead er Udådsmænds By, den er sølet i Blod.
[9] Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder på Vejen til Sikem gør Niddingsværk.
[10] Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.
[11] Juda, også for dig er der fastsat en Høst, når jeg vender mit Folks Skæbne, når jeg læger Israel.