[1] Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.
[2] Israel, vend om til HERREN din Gud, thi du faldt ved din Brøde.
[3] Tag Angersord med og vend jer atter til HERREN; sig til ham: “Tilgiv al vor Brøde, vær nådig! Vi betaler med Læbernes Frugt.
[4] Vi vil ej søge Hjælp hos Assur, ej lide på Stridshest, vi kalder ej mer vore Hænders Værk vor Gud; hos dig finder faderløs Medynk.”
[5] Jeg læger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har vendt sig fra dem.
[6] Jeg vil være Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rod skal han slå som en Poppel
[7] og bugne af Skud, som et Olietræ stå i Pragt, som Libanon dufte.
[8] Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en Vinstok med Ry som Libanons Vin.
[9] Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hører ham, ser ned til ham. Jeg er som en grøn Cypres, du får din Frugt fra mig.
[10] Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det? Thi rette er HERRENs Veje; retfærdige vandrer på dem, men Syndere snubler på dem.